Velkommen til Silkeborg Badminton Klub – en klub med stolte traditioner siden 1942 og hjemsted i Sydbyhallerne i Silkeborgs sydlige bydel. Vi er en aktiv klub med over 350 medlemmer fordelt på ungdom, seniorer, veteraner og motionister
Hos os er glæde, fællesskab og udvikling i fokus. Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, er der plads til dig. Vi tilbyder træning, kampe og sociale aktiviteter, hvor alle kan udvikle sig og have det sjovt med badminton.
Læs vores seneste nyhedsbrev her
Træningstider sæson 26/27
Silkeborg Badminton Klub afholder ordinær generalforsamling for sæsonen 2025/26, mandag den 14. september 2026 kl. 19.00 i klublokalet, Sydbyhallerne 1. sal. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Eventuelle forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilsendes formanden, Ole Krogh Mortensen, på mail okroghm@gmail.com senest 3 dage før generalforsamlingen.
I umiddelbar forlængelse af ovenstående afholdes der generalforsamling i Støtteforeningen for Silkeborg Badminton Klub. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Eventuelle forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilsendes formanden, Søren Ivarsen, på mail soren.ivarsen@gmail.com senest 3 dage før generalforsamlingen.
Vel mødt!
Kære medlemmer,
Midtjyllands Avis bringer snart en artikel om, at Ole stopper som formand for Silkeborg Badminton Klub efter 25 år. Inden nyheden bliver omtalt i avisen, vil vi gerne orientere jer direkte, så I som medlemmer får beskeden fra klubben først.
Ole har gennem et kvart århundrede ydet en helt særlig indsats for SBK. Med sit store engagement og blik for klubbens udvikling har han været en central drivkraft og haft stor betydning for de mange spillere, trænere, frivillige og familier, der gennem årene har været en del af klubben.
Vi vil gerne rette en stor og varm tak til Ole for hans mangeårige engagement og den betydningsfulde indsats, han har ydet for SBK.
I artiklen kan I blandt andet læse om Oles lange historie i klubben, hans betydning for SBK’s udvikling og nogle af de initiativer og oplevelser, der har præget hans mange år som formand.
På bestyrelsens vegne,
Silkeborg Badminton Klub